Naturlige kosttilskud i 2025 – hvad virker, og hvad er spild af penge?

Mange mennesker tager kosttilskud for at forbedre sundheden, men det kan være svært at gennemskue, hvilke der faktisk virker, og hvilke der bare er spild af penge. I denne artikel gennemgår vi de bedste kosttilskud i 2025 og giver kosttilskud anbefalinger baseret på nyeste viden. Vi ser på både vigtige vitaminer og mineraler, populære naturmidler og tilskud til specifikke formål som hår, led, immunforsvar m.m. Til sidst kigger vi på, hvilke kosttilskud der måske ikke er investeringen værd, samt hvilke vitaminer skal jeg tage? – altså hvordan du vælger de rette tilskud for dig selv.

Vil du bare have det samlede overblik? Se vores anbefalede sammensætning nederst i artiklen.

En række vitaminer og mineraler er essentielle for kroppens funktion, og nogle kan være svære at få nok af gennem kosten alene. Især D-vitamin har fået øget fokus. I Danmark og lignende klimaer får mange ikke nok sollys til at danne D-vitamin, især om vinteren. Vitamin D3 (ofte kombineret med K2) betragtes som et af de vigtigste tilskud for både immunforsvaret og knoglesundheden.

D-vitamin bidrager til normal funktion af immunsystemet og vedligeholder normale knogler, tænder og muskler. K2-vitamin komplementerer D-vitamin ved at sikre, at calcium optages og bindes i knoglerne frem for at aflejres uønsket i kroppen. Kombinationen D3+K2 anses for at være et af de bedste kosttilskud du kan tage for knoglesundhed og forebyggelse af D-vitaminmangel.

Et andet vigtigt mineral er magnesium. Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser og er bl.a. nødvendigt for nervesignaler til muskler og hjerte samt for at vedligeholde sunde knogler. Selvom magnesium findes i mange fødevarer, kan visse grupper have øget risiko for mangel – fx personer med ensidig kost, visse sygdomme, gravide eller folk med stort alkoholforbrug. Symptomer på magnesiummangel kan være træthed, muskelsvaghed eller kramper.

Et magnesiumtilskud (f.eks. magnesiumcitrat eller -glycinat, der har høj optagelighed) kan derfor være gavnligt for mange, især hvis man oplever muskelkramper eller spændinger. Der er endda tegn på, at magnesiumtilskud kan hjælpe med at nedsætte forhøjet blodtryk, så for folk med hypertension kan ekstra magnesium være relevant. Alt i alt er D-vitamin, K2 og magnesium blandt de vigtige vitaminer/mineraler at overveje som dagligt tilskud for at sikre, at kroppen ikke mangler disse kritiske næringsstoffer.

(Andre vitaminer kan selvfølgelig også være relevante alt efter din situation – f.eks. B12-vitamin til veganere, jern til nogle kvinder, osv. Men her fokuserer vi på de mest udbredte mangler og tilskud.)

Kosttilskud til led og knoglesundhed – hvad virker?

Mange tager kosttilskud for at styrke deres led, reducere smerter fra slidgigt eller beskytte knoglerne mod afkalkning. Et klassisk kosttilskud anbefalet til ømme led er glucosamin og chondroitin, to stoffer der findes naturligt i bruskvævet. Glucosamin/Chondroitin bliver brugt bredt mod slidgigt, og selvom forskning i deres effekt har givet blandede resultater, tyder en del på, at de kan lindre ledsmerter og stivhed hos nogle mennesker.

For eksempel har nogle undersøgelser vist en bedring af smerter og funktion sammenlignet med placebo, og en større multinational undersøgelse (MOVES, 2016) fandt faktisk, at kombinationen glucosamin+chondroitin var lige så effektiv til at dæmpe knæsmerter og hævelse som den receptpligtige gigtmedicin celecoxib – men uden samme bivirkninger. Ikke alle oplever mirakler ved glucosamin, men det har en god sikkerhedsprofil, så det kan være værd at prøve for dem med slidgigtplager.

Et andet populært led-tilskud i 2025 er kollagen. Kollagen er det primære protein i vores brusk, sener og bindevæv, og kroppens egen produktion falder med alderen. Derfor er idéen, at et kollagen-peptid tilskud kan hjælpe med at reparere eller vedligeholde brusk og dermed mindske ledsmerter.

Forskningen her er løftet markant de seneste år. En analyse af 41 dyre- og humanstudier (heraf 25 kliniske forsøg) konkluderede, at collagen-tilskud gavner slidgigt og endda understøtter reparation af ledbrusk – uanset dosis, type eller mærke af kollagen. I et randomiseret studie blev en lille daglig dosis “undenatureret” type II-kollagen sammenlignet med glucosamin+chondroitin: efter 6 måneder havde collagen-gruppen signifikant færre knæsmerter og bedre bevægelighed end både glucosamin-gruppen og placebo.

Kollagen-tilskud er altså ikke kun hype; de virker for mange når det gælder ledsundhed. Ud over led tyder forskning også på, at collagen kan styrke knoglerne – ét års daglig kollagen (5 g) hos ældre kvinder med knogleskørhed gav faktisk målbar stigning i knogletætheden i rygsøjlen og hoften. Collagen og glucosamin virker på lidt forskellige måder, så nogle kombinerer dem for maksimal ledstøtte. Under alle omstændigheder: hvis du vil holde dine led sunde og smertefri, er disse to blandt de bedste kosttilskud at overveje. Se også artikel om bedste kollagen.

Også gurkemeje bør nævnes her. Gurkemeje-roden (turmeric) indeholder curcumin, et stof med potente anti-inflammatoriske egenskaber. Curcumin-tilskud anvendes ofte mod ledsmerter og betændelsestilstande i kroppen. Faktisk viser en gennemgang af studier, at curcumin kan reducere ledsmerter betydeligt bedre end placebo – og endda matche effekten af klassiske NSAID-smertestillere som ibuprofen og diclofenac til at dæmpe smerte og stivhed ved gigt.

Fordelen er færre bivirkninger end medicin, om end høje doser kan give lidt mavebesvær hos nogle. Ét problem er dog, at curcumin i sin rene form optages dårligt. Derfor ser man ofte gurkemeje-tilskud kombineret med sort peber ekstrakt (piperin) eller ingefær. Piperin kan øge optagelsen af curcumin dramatisk, så produktet Organic Turmeric med sort peber og ingefær er et eksempel på et smart kombinationsprodukt. Alt i alt kan gurkemeje-tilskud være et naturligt alternativ eller supplement til smertestillende, især for dem med ledproblemer eller inflammation – bestemt ikke spild af penge, så længe man vælger et præparat med optimeret optagelighed.

Kosttilskud til hud, hår og negle (skønhed indefra)

Inden for “skønhedskosttilskud” har kollagen også vundet frem som et af de mest populære produkter. Kollagen-peptider bruges ikke kun for led, men i høj grad for hud, hår og negle – altså anti-aging og skønhed indefra. Når vi aldres, falder kollagenindholdet i hud og væv, hvilket bidrager til rynker, tør hud og svagere hår/neglevækst. Forskning tyder på, at kollagen-tilskud rent faktisk kan afhjælpe noget af dette.

Et nyere metastudie af 19 kliniske forsøg (1000+ deltagere) fandt, at kollagen-tilskud over 3 måneder signifikant forbedrede hudens hydrering, elasticitet og tæthed – og endda reducerede rynkedybden målbart. Deltagernes hud blev simpelthen mere fugtmættet og elastisk, og nogle studier har også rapporteret færre rynker hos dem der tog kollagen i forhold til placebo. Disse resultater understøtter de mange positive brugeroplevelser, man hører om.

Kollagen (især type I og III fra f.eks. marine kollagen) er derfor blevet det nye “must-have” tilskud for dem, der ønsker sundere hud og stærkere hår og negle. Det skader heller ikke, at kollagen også kan hjælpe på ledsmerter, som nævnt – en win-win for både skønhed og bevægelighed.

Når det gælder vitaminer til håret, er Biotin (B7-vitamin) det klassiske bud. Biotin er kendt for at bidrage til normalt hår, hud og negle, og mangel på biotin kan faktisk give hårtab og skrøbelige negle. Heldigvis er biotinmangel sjælden, da vitaminet findes i mange fødevarer, men visse tilstande eller medicin kan udløse mangel. Mange hår-vitaminprodukter indeholder derfor høje doser biotin. Her skal man dog vide, at evidensen for ekstra biotin hos personer uden mangel er ret begrænset.

Der er ingen stærk dokumentation for, at biotin-tilskud booster hårvækst hos raske mennesker med normalt biotin-niveau. En ældre undersøgelse fandt godt nok, at kvinder med selvrapporteret hårudtynding fik lidt fyldigere hår ved at tage et tilskud med biotin og andre næringsstoffer i 6 måneder, men fordi pillen også indeholdt bl.a. zink og jern, er det uklart om biotin alene gjorde forskellen.

Samlet set siger eksperter, at biotin kun hjælper mærkbart, hvis man i forvejen har en biotinmangel. Når det er sagt, er biotin ufarligt at tage i moderate doser, og mange forbrugere føler alligevel, at deres hår og negle bliver stærkere. Biotin indgår derfor typisk i “bedste kosttilskud til hår” sammen med andre vitaminer (A, C, E, B-vitaminer) og mineraler som zink og selen, der også alle støtter sund hårvækst.

Ud over biotin kan Marine Collagen igen nævnes for håret. Kollagen indeholder aminosyrer (som glycin og prolin), der er byggesten for keratin, det protein hår består af. Nogle undersøgelser indikerer, at kollagen muligvis kan forbedre hårstyrken indirekte ved at støtte hovedbundens hud og hårsækkene, om end hårvækst ikke er lige så studeret som hud og led. Mange brugere rapporterer dog tykkere, glansfuldt hår efter et par måneders kollagenbrug – om ikke andet gavner kollagen som nævnt huden, hvilket kan give et sundere udseende generelt.

Kort sagt: Vitaminer til håret som biotin, og kollagen-tilskud til hud/hår, er populære i 2025. Biotin er især relevant hvis du mangler det eller har oplevet hårtab, mens kollagen har bredere dokumenterede fordele for hudens udseende og måske også noget for håret. Begge dele må siges at virke for de rette formål – om end kollagen har stærkere forskning bag sig end biotin.

(Husk at en generelt sund kost og livsstil er fundamentet for sund hud og hår. Kosttilskud kan hjælpe med at løfte det yderligere, men kan ikke erstatte mangel på protein, sund fedt eller vitaminer i kosten.)

Naturlige boostere for hjerne og energi

I 2025 ser vi også en bølge af naturlige kosttilskud der lover bedre mental klarhed, fokus, humør og energi. To af de mest omtalte er Lion’s Mane svamp og Shilajit-harpiks.

Lion’s Mane

(Hericium erinaceus) er en medicinsk svamp, der traditionelt bruges i Asien og nu er et hit globalt som nootropika (hjerne-booster). Lion’s Mane indeholder unikke forbindelser (hericenoner og erinaciner), som i laboratorieforsøg fremmer nervevækstfaktor og har neurobeskyttende effekter. Små kliniske studier tyder da også på, at Lion’s Mane kan forbedre kognitionen og humøret. I et forsøg med ældre med let kognitiv svækkelse gav 16 ugers Lion’s Mane-tilskud markant bedre resultater i kognitive tests sammenlignet med placebo Ligeledes har man hos midaldrende og ældre set forbedringer i mental funktion efter 12 ugers daglig Lion’s Mane-ekstrakt.

Interessant nok peger forskning også på psykiske fordele: I et 4-ugers studie af 30 kvinder i overgangsalderen nedsatte Lion’s Mane signifikant forekomsten af depression og angst sammenlignet med placebo. Andre forsøg har fundet reduceret stress og bedre søvnkvalitet efter 8 ugers brug. Samlet konkluderer forskerne, at små studier indikerer Lion’s Mane kan hjælpe med at reducere stress og depression samt forbedre kognition, om end større studier er påkrævet for at bekræfte effekten.

Det positive er, at Lion’s Mane generelt tolereres godt (få bivirkninger er rapporteret). Så for dem, der ønsker et mentalt løft eller bedre fokus, kan denne svamp være et spændende, naturligt supplement – og bestemt et af de bedste kosttilskud inden for nootropics lige nu.

Shilajit

Shilajit er en sortbrun mineralsk harpiks, der siver ud af klipper i Himalaya og er blevet brugt i ayurvedisk medicin i århundreder som en “livseliksir”. Shilajit indeholder over 40 mineraler og bl.a. fulvinsyre, der menes at give mange af effekterne. Moderne forskning i shilajit er stadig begrænset, men de par studier, der findes, peger på nogle bemærkelsesværdige fordele: Shilajit ser ud til at kunne øge kroppens energi og mandlige hormonniveauer.

Ét studie fandt, at blot 500 mg shilajit om dagen gav en markant stigning i mænds total-testosteron og DHEA niveauer efter nogle uger. Dette underbygger shilajits ry som vitalitets- og fertilitetsfremmer. Desuden har shilajit kraftige antioxiderende og anti-inflammatoriske egenskaber, takket være bl.a. fulvinsyren – forskning viser at det kan reducere inflammation og fungere som antioxidant, hvilket generelt støtter immunsystemet.

For folk der træner meget eller føler sig trætte, er shilajit også interessant: Studier indikerer, at tilskuddet kan mindske træthed og øge muskelstyrke/udholdenhed ved fysisk aktivitet. Dette kunne betyde bedre restitution og mindre udmattelse efter træning for atleter, der tager shilajit. Endelig er der spirende forskning i shilajits effekter på hjernen – fulvinsyren i shilajit er blevet undersøgt for potentiel beskyttelse mod Alzheimers sygdom (da den kan hæmme ophobning af skadelige proteiner i hjernen).

Man skal dog være opmærksom på, at meget af evidensen for shilajit stammer fra dyreforsøg eller små menneskestudier. Vi mangler store kliniske forsøg for endeligt at bevise disse effekter. Shilajit virker lovende, men man bør købe det fra en ren, oprenset kilde (da rå shilajit kan indeholde tungmetaller), og tage det med fornuft. Overordnet kan shilajit i 2025 betragtes som et potent “adaptogen” kosttilskud for energi, hormoner og hjernesundhed – en slags naturlig boost til vitaliteten. For dem der søger mere energi eller sportslig præstation, kan det bestemt prøves af, om end man skal have realistiske forventninger.

(Andre naturlige nootropika som ginseng, Ginkgo biloba, etc., er også på markedet, men Lion’s Mane er klart den nye stjerne i 2025. Kombineret med shilajit dækker de både mental og fysisk vitalitet.)

Fordøjelse og immunforsvar: tarmbakterier i fokus

En anden trend er fokus på tarmens sundhed og immunforsvaret. Her er probiotika blevet hvermandseje. Vores tarmflora påvirker utroligt mange aspekter af helbredet – fra fordøjelse til immunforsvar og endda humør. Bio Culture Complex 77 milliarder er et eksempel på et stærkt probiotikum, dvs. et tilskud med gavnlige mælkesyrebakterier.

Hvad siger evidensen?

Selvom området er komplekst, er der flere dokumenterede fordele ved probiotika: De kan hjælpe med at forebygge eller behandle diarré, især den type der opstår under eller efter en antibiotika-kur (hvor tarmfloraen bliver forstyrret). De kan også forbedre symptomer ved irritabel tyktarm (IBS) hos mange, fx reducere oppustethed og uregelmæssig afføring. Et sundt mikrobiom i tarmen er desuden forbundet med et stærkere immunforsvar – faktisk menes op mod 70% af immunfunktionen at have base i tarmen.

Probiotiske tilskud kan stimulere immunforsvaret ved bl.a. at øge produktionen af antistoffer og aktivere immun-celler. Der er også indikationer på, at probiotika kan reducere inflammation og endda dæmpe risikoen for visse allergier. Alt dette lyder jo fantastisk. Dog skal man huske, at probiotika ikke er one-size-fits-all.

Effekten afhænger af den specifikke stamme af bakterier og formålet. En stamme kan være god mod diarré, en anden mod IBS, en tredje for immunforsvar. Derfor er det vigtigt at vælge et produkt med mange forskellige bakteriestammer eller en specifik stamme, der passer til dit behov. Bio Culture Complex med 77 milliarder CFU indeholder typisk en bred vifte af stammer for at dække flere områder. Generelt har probiotika en god sikkerhedsprofil for de fleste (typisk kun lidt luft i maven som bivirkning mens tarmen tilvænner sig). Så for dem der ønsker at optimere fordøjelsen eller støtte immunforsvaret indefra, er probiotika et fornuftigt og naturligt tilskud.

Udover probiotika spiller kostfibre og fermenterede fødevarer en rolle – præbiotika (fibre) “fodrer” de gode bakterier. Så kosttilskud som inulin eller et fibertilskud kan kombineres med probiotika for ekstra effekt. Også her kan D-vitamin nævnes igen, da et godt D-vitaminniveau støtter immunforsvaret. Gurkemeje-tilskud (som vi nævnte tidligere) kan også bidrage, da curcumin dæmper inflammation som ofte ligger bag et overaktivt immunsystem. Samlet er tilskud, der gavner tarmen, blandt de vigtigste i 2025 for at holde os sunde året rundt.

Vi har nu fokuseret på kosttilskud med dokumenterede fordele. Men findes der så kosttilskud, som ikke har nogen reel effekt – som mest er hype og potentielt spild af penge? Desværre ja. Selvom kosttilskud er en milliardindustri, er mange produkter unødvendige for de fleste mennesker. Hvis du spiser en nogenlunde varieret kost, får du sandsynligvis allerede mange af de vitaminer og mineraler, du behøver. Et stort dansk medie kaldte ligefrem multivitaminpiller for “spild af penge”, da kosttilskud er overflødige for de fleste – og at det endda kan skade helbredet at selvdiagnosticere sig til at tage ekstra vitaminer, man ikke mangler.

Med andre ord: at tage megadoser af vitaminer eller kosttilskud “bare fordi” kan være direkte unødvendigt. Fx hjælper C- og B-vitaminer ikke ekstra på energien, hvis du allerede har fint niveau; overskuddet ryger bare ud med urinen. Fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) kan endda ophobes i kroppen og blive toksiske i overdrevne doser, så mere er ikke altid bedre.

Et andet eksempel er mirakel-slankemidler og “detox”-kure. Markedet flyder med piller eller teer, der lover hurtig vægttab eller udrensning af “toksiner”. Sandheden er, at der sjældent er videnskabelig evidens bag disse påstande. Mange “fedtforbrændere” indeholder koffein eller stimulanser, der kan øge stofskiftet en anelse, men effekten er marginal og forsvinder hvis man ikke også ændrer kost og motion. Ofte ender man bare med hjertebanken og en lettere pung. Tilsvarende er detox-produkter oftest unødvendige – kroppen (lever og nyrer) afgifter sig selv, og der er ingen magisk pille, der “renser” alt skidt ud. Så den slags kan man roligt spare pengene på medmindre man har en dokumenteret mangel eller specifikt problem, produktet adresserer.

Hvad med superfoods i pulverform – fx pulver af eksotiske frugter, bær, alger osv.? Disse kan være rige på visse næringsstoffer, men ofte er markedsføringen overdreven. Man får ikke nødvendigvis mere ud af et dyrt “superfood-pulver” end man gør af at spise almindelige frugter og grøntsager. Som en artikel spurgte: har superfood-pulver overhovedet nogen effekt ud over placebo? Ofte er svaret nej – de næringsstoffer de indeholder, kan lige så vel fås gennem en sund kost. Derfor kan den slags pulvere være spild, medmindre man bruger dem som en nem måde at få ekstra grønt/frugt indenbords og man er indforstået med, at de ikke er magiske.

Kort sagt: Kosttilskud er ment som et supplement til kosten, ikke en erstatning. For den gennemsnitlige person med sund kost er mange tilskud overflødige. At købe dyre piller “for en sikkerheds skyld” uden evidens er typisk spild af penge. Vær især skeptisk over for produkter, der lover løsninger på komplekse problemer (alderdom, ekstremt vægttab, “kuren mod alle sygdomme”) – hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også. Fokusér hellere på de velunderbyggede tilskud vi har gennemgået, og undgå at overdrive dit forbrug. Mere end noget andet kan overdrevet kosttilskudsforbrug nemlig bare gøre dit helbredsunivers unødigt kompliceret og dyrt, uden ekstra gevinst.

Hvilke vitaminer skal jeg tage? – Find de rette tilskud for dig

Det store spørgsmål til sidst: Hvilke vitaminer (og kosttilskud) skal jeg tage? Svaret afhænger helt af din individuelle situation – der findes ikke én universalløsning, der passer alle. Her er nogle anbefalinger til at finde rundt i junglen:

• Start med det basale: Få tjekket om du har oplagte mangler. En blodprøve hos lægen kan vise niveauer af D-vitamin, jern, B12 osv. Hvis du fx har D-vitaminmangel (meget almindeligt i Norden om vinteren), giver det god mening at tage D3+K2 dagligt. Er dit D-vitamin derimod allerede fint, behøver du måske ikke ekstra.
• Overvej din kost og livsstil: Spiser du fisk jævnligt? Hvis ikke, kan omega-3 fiskeolie være relevant, da de sunde fedtsyrer er svære at få andre steder fra. Spiser du meget lidt mejeriprodukt eller grønne grøntsager? Så kan calcium og magnesium måske være værd at overveje for knoglernes skyld. Er du vegetar/veganer? Så skal du sandsynligvis tage B12-vitamin, og måske også jern, zink eller jod, som kan være svære at få nok af fra plantekost. Tænker du i perioder: “Hvilke vitaminer skal jeg tage for at få mere energi?” – så tænk over søvn, stress og kost først; men B-vitaminer og magnesium kan hjælpe, hvis du ligger i den lave ende.
• Målrettede tilskud til dine behov: Har du specifikke gener eller mål, så vælg kosttilskud derefter frem for “lidt af hvert”. Fx:
  • Hvis du træner meget eller har slidte led, kan du prøve glucosamin og kollagen for at støtte dine led.
  • Hvis du ønsker pænere hud eller stærkere hår, så overvej kollagen og evt. et hårvitamin med biotin, frem for en almindelig multivitamin.
  • Kæmper du med fordøjelsen, oppustethed eller har været på antibiotika? Så kunne et godt probiotika-tilskud være pengene værd.
  • Føler du dig ofte træt eller mentalt “tåget”? Overvej jern (hvis du er i risikogruppen, fx menstruerende kvinde), eller måske adaptogener som shilajit for fysisk energi og Lion’s Mane for mental klarhed – men indstil forventningerne og mærk efter om de hjælper dig.
• Pas på megadoser og dobbeltkonfekt: Læs indholdsfortegnelserne og undgå at du ender med at tage overlap mellem forskellige tilskud. Mange multivitaminer indeholder allerede zink, selen, osv. – hvis du så oveni tager separate tilskud med de samme mineraler, kan du få for meget. Især A-vitamin, D-vitamin, jern og zink vil man ikke overdose, da det kan give bivirkninger.
• Kvalitet og troværdighed: Køb dine kosttilskud fra velrenommerede producenter (f.eks. WeightWorld’s egne serier eller andre med kvalitetskontrol). Så er du sikker på, at indholdet svarer til det, der står på glasset, og at produktet er fri for skadelige urenheder.
• Konsultér fagfolk ved tvivl: Hvis du har helbredsproblemer eller tager medicin, så tal med din læge, en diætist eller apoteket om hvilke tilskud, der giver mening. De kan hjælpe med at udpege hvilke vitaminer du skal tage, og hvilke du bør undgå. Husk også, at nogle kosttilskud kan påvirke medicin (f.eks. kan høje doser K-vitamin interferere med blodfortyndende medicin), så faglig rådgivning skader aldrig.

Anbefalet sammensætning – sådan dækker du dig godt ind

Hvis du ønsker en velafbalanceret og effektiv tilgang til kosttilskud, kan du med fordel sammensætte din daglige rutine med disse udvalgte produkter, der hver især understøtter centrale funktioner i kroppen. På den måde undgår du at købe unødvendige tilskud – og får i stedet det, der faktisk virker.

Denne sammensætning giver dig et stærkt fundament, der dækker både basale behov og mere specifikke områder som energi, fordøjelse og velvære. Du kan naturligvis tilpasse din pakke efter dine mål – men vælger du ud fra ovenstående, er du allerede rigtig godt på vej.

Referencer:

• Officielle sundhedsanprisninger for vitamin D3 og K2 weightworld.dk – weightworld.dk
• Samvirke (15/8-2023): Er collagen godt mod rynker, trætte muskler og ømme led? samvirke.dk – samvirke.dk
• Arthritis Foundation: Glucosamine and Chondroitin for Osteoarthritis arthritis.org – arthritis.org
• Arthritis Foundation: Can Collagen Supplements Help Arthritis? arthritis.org – arthritis.org
• UCLA Health (2018): Can turmeric reduce inflammation? uclahealth.org
• Healthline (12/1-2024): 9 Health Benefits of Lion’s Mane Mushroom healthline.com – healthline.com
• Oncology Nursing Society (25/11-2024): Lion’s Mane Evidence in Clinical Trials ons.org
• Health.com (22/3-2025): 8 Health Benefits of Shilajit health.com
• Mayo Clinic: An introduction to probiotics mayoclinichealthsystem.org – mayoclinichealthsystem.org
• Samvirke: Vitaminpillerne er spild af penge samvirke.dk
• Healthline: Biotin for Hair Growth – What research says healthline.com – healthline.com