IBS (irritabel tyktarm) – symptomer, diagnose, behandling og FODMAP-diæt

Irritabel tyktarm – ofte forkortet IBS (fra engelsk irritable bowel syndrome) – er en meget almindelig, men ufarlig lidelse i mave-tarmkanalen. Tilstanden hører til de funktionelle tarmsygdomme, hvilket betyder at man har tydelige symptomer uden at lægerne kan finde nogen fysisk unormalitet eller skade som forklaring. IBS viser sig typisk ved tilbagevendende mavesmerter eller ubehag samt ændringer i afføringsmønster (perioder med diarré og/eller forstoppelse). Symptomerne kan svinge i intensitet og komme og gå over lange perioder (ofte i årevis). Selvom IBS kan påvirke livskvaliteten, medfører det ikke øget risiko for alvorlig sygdom og påvirker hverken livslængden eller risikoen for kræft. Med andre ord er IBS meget generende men ikke farligt.

IBS er kort fortalt en kronisk forstyrrelse af tarmens funktion, hvor tarmen reagerer overfølsomt. Man kender endnu ikke den præcise årsag til IBS. Forskning tyder på, at flere faktorer spiller ind, bl.a. et forstyrret samspil mellem tarm og nervesystem (den såkaldte hjerne-tarm-akse), ændrede bevægelser i tarmen og en særlig sensitivitet i tarmsystemet. Hos nogle kan IBS begynde efter en mave-tarm infektion (kendt som post-infektiøs IBS), men for langt de fleste kan man ikke påvise en enkelt udløsende årsag. Stress og psykologiske faktorer menes også at kunne forværre IBS-symptomer hos mange. IBS betegnes som et syndrom, hvilket vil sige en gruppe af symptomer, der ofte optræder sammen og definerer tilstanden.

Hvor udbredt er IBS?

IBS hører til blandt de hyppigste lidelser i fordøjelsessystemet. Omkring 10-15% af befolkningen menes at have IBS. I Danmark svarer det til cirka 14% af voksne danskere – omkring hver 7. person. Det er dermed en meget udbredt tilstand. IBS forekommer cirka dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, og ses oftest i yngre voksenalder (under 50 år). Mange lever med milde IBS-symptomer uden at søge læge, mens en mindre gruppe har mere udtalte gener og får en diagnose.

SE OGSÅ: 7 dages kostplan – low fodmap diæt

Symptomer på IBS

De mest almindelige symptomer på IBS viser sig som tilbagevendende episoder med:

• Mavesmerter eller kramper: Typisk diffuse smerter i nedre del af maven. Smerterne varierer i intensitet og karakter, og de lindres ofte efter toiletbesøg (afføring).
• Oppustethed og luft i maven: En vedvarende følelse af oppustet eller udspilet mave på grund af gasdannelse. Maven kan føles spændt, især senere på dagen.
• Diarré: Perioder med løs eller hyppig afføring – ofte ledsaget af pludselig afføringstrang og evt. slim i afføringen.
• Forstoppelse: Perioder med hård, knoldet afføring, sjældne tarmtømninger eller en fornemmelse af ikke at kunne komme af med afføring.
• Vekslende afføringsmønster: Mange oplever, at diarré og forstoppelse skifter i perioder (den blandede type IBS). Det vil sige, at man kan have episoder med tynde afføringer afløst af perioder med træg mave.

Ud over disse tarmsymptomer kan nogle med IBS opleve andre gener som kvalme, sure opstød, hurtigt mæthed, rygsmerter, hovedpine eller træthed. Disse symptomer er ikke specifikke for IBS, men de forekommer hyppigere hos IBS-patienter end hos andre. Det er vigtigt at bemærke, at IBS-symptomer kan variere meget fra person til person. Nogle plages mest af diarré, andre af forstoppelse, nogle har primært smerter og oppustethed – og mange har en kombination.

Fælles er dog, at symptomerne har stået på gennem længere tid (typisk mindst 3 måneder af sidste halve år) og uden tegn på anden forklarlig sygdom. Hvis man kun oplever et enkelt af disse symptomer kortvarigt, er det næppe IBS – ved IBS ser man et mønster af symptomer over tid.

Hvad gør man, hvis man tror, man har IBS? (Diagnose)

Hvis du mistænker, at du har IBS, er første skridt at søge læge. Din læge vil typisk spørge grundigt ind til dine symptomer og sygehistorie og foretage en almindelig undersøgelse af maven. Selve diagnosen IBS stilles ud fra symptomerne og ved at udelukke andre sygdomme, da der ikke findes én enkel test, der kan påvise IBS. Lægen vil ofte tage nogle blodprøver – f.eks. for at udelukke cøliaki (gluten-intolerans), mangel på enzymet laktase (laktoseintolerans) og betændelsestal – samt eventuelt bede om en afføringsprøve. Disse tests hjælper med at udelukke andre sygdomme med lignende symptomer, fx inflammatoriske tarmsygdomme som Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa, cøliaki, infektioner eller andre tilstande.

I mange tilfælde kan diagnosen IBS stilles af egen læge alene på baggrund af det typiske symptommønster og normale prøveresultater. Hvis der derimod er alarmsymptomer – såsom blod i afføringen, uforklarligt vægttab, natlige symptomer der vækker dig, eller hvis du er over ~50 år ved symptomdebut – vil lægen ofte henvise til en specialist for nærmere undersøgelse. Det kan indebære en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) for at sikre, at der ikke gemmer sig anden sygdom.

Disse ekstra undersøgelser handler altså om at være på den sikre side og ikke overse andre diagnoser. IBS er en såkaldt udelukkelsesdiagnose, hvilket vil sige, at man først konkluderer IBS, når man har sikret sig, at symptomerne ikke skyldes noget andet. Heldigvis tyder forskning på, at praktiserende læger rammer diagnosen IBS korrekt i ca. 98% af tilfældene, når de følger kriterierne.

Det kan være en stor lettelse at få sat navn på sine symptomer. Lægen vil typisk også bruge tid på at berolige dig: IBS kan føles invaliderende i hverdagen, men det er en godartet tilstand. Det fører ikke til kræft eller andre alvorlige sygdomme og forkorter ikke livet. Når diagnosen er stillet, kan man sammen med lægen lægge en plan for behandling og lindring af symptomerne.

Behandling af IBS og lindrende livsstilsændringer

Der findes desværre ingen kur, der kan fjerne IBS fuldstændigt. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre symptomerne og forbedre din livskvalitet. Hvilke tiltag, der virker, kan variere fra person til person – ofte må man prøve sig frem for at finde den rette kombination af kostændringer, livsstilsvaner og eventuelt medicin. Her gennemgår vi de mest almindelige behandlingsmuligheder og gode råd:

• Kost og fiber: Kosten har stor betydning for IBS. Mange har gavn af at spise en fiberrig, varieret kost med grove grøntsager, fuldkornsprodukter og frugt i passende mængder. Fibre kan hjælpe med at normalisere afføringen, især ved forstoppelsesdomineret IBS. Dog kan for meget fiber (eller bestemte typer, fx kål, løg og bønner) omvendt øge oppustethed og gas – så det gælder om at finde en balance. Prøv dig frem med forskellige fiberrige madvarer, og drik rigeligt vand i løbet af dagen (mindst ~1½ liter). Nogle har glæde af et dagligt tilskud af loppefrøskaller (psyllium/HUSK), som kan regulere afføringen. Generelt anbefales det at spise regelmæssige måltider og undgå meget store måltider ad gangen, da overfyldt mave kan provokere IBS-symptomer.
• Undgå typiske trigger-fødevarer: Visse mad- og drikkevarer udløser ofte IBS-symptomer hos følsomme personer. Fed og stærkt krydret mad er kendt for at kunne fremprovokere mavekneb og diarré. Også mejeriprodukter, hvede og rug (indeholdende visse kulhydrater og gluten), forskellige grøntsager og frugter (fx kål, løg, bønner, æble, pære), juice samt kulsyreholdige drikke med kunstige sødestoffer og endda tyggegummi kan hos nogle give flere symptomer. Det betyder ikke, at man aldrig kan tåle disse ting, men man kan med fordel lægge mærke til, om bestemte fødevarer typisk giver dig problemer. Det kan være en hjælp at føre en kostdagbog over hvad du spiser, og hvordan dine symptomer er – så kan du identificere dine personlige trigger-madvarer og forsøge at undgå eller begrænse dem fremover.
• Motion og dagligdag: Regelmæssig motion har en positiv effekt på fordøjelsen og kan lindre både forstoppelse og stress. Selv en daglig gåtur på 30 minutter kan gøre en forskel. Sørg for at have en god rutine omkring dine toiletbesøg: Gå på toilettet i ro og mag, når du føler trangen – helst uden at undertrykke trangen for længe. Mange med IBS har afføring om morgenen; et tip kan være at drikke et glas vand eller kaffe om morgenen for at sætte gang i tarmen naturligt, og så tage sig tid til toiletbesøg efter morgenmaden. Stresshåndtering er også vigtig: Stress og angst kan forværre tarmens overfølsomhed. Teknikker som mindfulness, afspændingsøvelser eller yoga kan dæmpe stressniveauet og dermed afhjælpe IBS-symptomer hos nogle.
• Medicin efter behov: Der findes ikke én specifik IBS-medicin, men der er flere symptomdæmpende lægemidler, som lægen kan anbefale alt efter dine dominerende symptomer. Hvis diarré er det største problem, kan et stoppende middel som loperamid (Imodium®) i perioder hjælpe. Ved forstoppelse kan milde afføringsmidler (fx magnesiumoxid eller osmotiske midler) afhjælpe hård mave. Mod mavesmerter og kramper kan nogle have gavn af krampeløsnende medicin (antispasmodika som hyoscin/Buscopan), selvom effekten kan variere. Tal altid med din læge, før du bruger medicin mod IBS, så I finder det rette og sikreste for dig.
• Anden behandling: I sværere tilfælde kan lægen overveje andre tiltag. Nogle patienter med stærke smerter kan have effekt af små doser antidepressiv medicin, selv hvis man ikke er deprimeret – disse lægemidler kan nemlig påvirke tarmens smerteopfattelse og motilitet positivt. Det skal understreges, at der er tale om lavere doser end ved depression, og det ordineres kun efter nøje vurdering. Probiotika (mælkesyrebakterier) og kosttilskud har blandet evidens – nogle IBS-patienter fortæller om bedring, mens andre ikke mærker forskel. I de senere år har man eksperimenteret med afføringstransplantation (overførsel af tarmbakterier fra en rask donor) til svære IBS-tilfælde, men det er endnu ikke en standardbehandling.
• Psykologisk og støttende behandling: Fordi der er en tæt forbindelse mellem tarmens funktion og psyken, kan samtaleterapi og lignende hjælpe nogle med IBS. Især hvis stress, angst eller nedtrykthed fylder i hverdagen, kan det at tale med en psykolog eller psykoterapeut og lære mestringsstrategier lindre de mave-tarm-symptomer, som stress og bekymring fremprovokerer. Hypnoterapi og kognitiv adfærdsterapi er eksempler på behandlinger, der i studier har vist god effekt hos IBS-patienter, når konventionelle tiltag ikke er nok. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og forstået i dit behandlingsforløb – en god dialog med lægen og eventuelt en diætist eller psykolog kan gøre en stor forskel.

Afslutningsvis skal det nævnes, at IBS ofte er en langvarig tilstand, men prognosen er god. Omkring 80% af IBS-patienter oplever, at symptomerne gradvist bedres over tid. Mange finder frem til en livsstil og evt. behandling, der holder deres symptomer på et acceptabelt niveau. Det kræver tålmodighed og justeringer undervejs, men du er ikke alene – IBS er udbredt, og der findes hjælp at hente.

En af de mest effektive kostændringer til IBS kaldes Low FODMAP-diæten. FODMAP står for Fermenterbare Oligo-, Di- og Monosakkarider samt Polyoler – kort sagt visse kulhydrater, som er svære at fordøje. Idéen bag FODMAP-diæten er, at man i en periode udelukker fødevarer med højt indhold af disse sværfordøjelige kulhydrater, fordi de hos IBS-patienter ofte gærer i tarmen og skaber overskydende gas, oppustethed, smerter og diarré.

Se liste over tilladte low fodmaps her

Diæten forløber typisk over tre faser: først en strikt udelukkelsesfase (ca. 4-6 uger) uden FODMAP-rige fødevarer, derefter en gradvis genindføringsfase, hvor man én for én tester forskellige fødevaregrupper for at se, hvilke man tåler, og til sidst en vedligeholdelsesfase med en tilpasset kost ud fra ens personlige tolerancer. Formålet er at identificere præcis hvilke fødevarer og mængder, der udløser symptomer hos dig, så du fremover kan undgå netop disse – uden at skulle lave unødige kostrestriktioner.

FODMAP-diæten kræver indsats og vejledning, men resultaterne kan være markante. Faktisk viser forskning, at omkring 50–75% af alle med IBS oplever færre symptomer på en Low FODMAP-kost. Mange mærker bl.a. mindre oppustethed, færre mavesmerter og en mere normal afføringsrytme, ofte allerede i løbet af udelukkelsesfasen. I dag anbefaler eksperter Low FODMAP som førstevalg til kostbehandling af IBS – bl.a. har Foreningen af Kliniske Diætister indarbejdet FODMAP-principperne i deres retningslinjer. Det understreger, at FODMAP-diæten ikke er en tilfældig modedille, men et evidensbaseret værktøj for IBS-ramte.

Det er vigtigt at pointere, at Low FODMAP ikke er en permanent diæt, man skal følge resten af livet. Tanken er netop, at man efter eliminerings- og genindføringsfaserne vender tilbage til så varieret en kost som muligt, minus de få ting man har identificeret som problematiske. Derfor kan det være en stor fordel at få hjælp fra en klinisk diætist med erfaring i FODMAP, hvis man vil kaste sig ud i det – så sikrer man, at kosten stadig er balanceret og at man får alle nødvendige næringsstoffer undervejs.

Lyder Low FODMAP som noget for dig? Så kan du med fordel læse vores uddybende guide, der forklarer præcis hvad en FODMAP-diæt er, og hvordan du følger den i praksis – fra lister over fødevarer til opskrifter og tips.

FAQ om IBS (irritabel tyktarm)

Referencer: Sundhed.dk · Netdoktor.dk