Bedste mountainbike

En af de første beslutninger er, om du skal vælge hardtail eller fuldafjedret mountainbike. Forskellen er enkel:

En hardtail har affjedring i forgaflen, men et stift stel bagtil, mens en fuldafjedret (full suspension) cykel har både forgaffel og en bagdæmper ved baghjulet. Hardtails har den fordel, at de som regel er lettere og mere stive end fuldafjedrede cykler, hvilket giver bedre effektivitet på fladere spor og opkørsler. Du får direkte kraftoverførsel uden “energitab” i en bagdæmper, og konstruktionen er enklere med mindre vedligehold.

Til gengæld kan en hardtail være mindre komfortabel på ujævnt terræn, da bagenden ikke absorberer stød fra rødder og sten. Fuldafjedrede mountainbikes giver netop denne ekstra komfort og kontrol på tekniske spor – bagdæmperen hjælper med at holde baghjulet i kontakt med underlaget, hvilket især mærkes på nedkørsler og i rock gardens. Ulempen er højere pris og vægt samt mere vedligehold (der er flere bevægelige dele).

Som tommelfingerregel: Kører du mest lette til moderate spor, og har du et begrænset budget, er en hardtail et fint valg. Planlægger du derimod masser af kørsel på svære, hoppede ruter eller vil du konkurrere i XC-maraton med mange rødder og sten, så kan en fuldafjedret give dig den fordel i form af komfort og hastighed ned ad bakke.

Stelmaterialet påvirker en mountainbikes vægt, pris og følelse. De mest almindelige materialer i dag er aluminium og carbon (kulfiber).

Aluminium er populært på grund af sin kombination af styrke, lav vægt og relativt lave pris. De fleste entry-level og mellemklasse MTB’er har aluminiumsstel, som tåler masser af tæsk i skoven og generelt kræver minimal pasning (dog kan aluminiumsstel korrodere over meget lang tid, hvis lakken skades, men det er sjældent et problem).

Carbon derimod bruges ofte til højtydende cykler, da det er endnu lettere og stivere end aluminium. Et carbonstel kan udformes med større præcision – producenterne kan finjustere fleks og stivhed i bestemte retninger. Resultatet er typisk en lettere cykel, der accelererer hurtigere og føles mere responsiv.

Dog skal man betale en del ekstra for carbon, og ved voldsomme styrt kan carbon revne, hvor aluminium måske blot bøjer. Derudover findes der stål og titanium stel, men de er mindre udbredte i moderne MTB: Stål er tungt men meget komfortabelt (bruges mest til niche-/retro-cykler eller visse hardtail trail-cykler), mens titanium er let og stærkt men ekstremt dyrt.

For de fleste vil valget stå mellem alu og carbon. Overvej dit budget og dit ambitionsniveau: En god alu-MTB kan række langt for hobbybrug, hvorimod konkurrenceorienterede ryttere næsten altid vil stræbe efter carbon for at spare de afgørende gram.

Gearsystemet på en mountainbike afgør, hvor let du har ved at træde op ad bakker, og hvor vedligeholdelsesvenlig cyklen er. Ældre og mere budgetvenlige MTB’er havde ofte 3 klinger foran (3x drivlinje) og 7-10 tandhjul bagpå, hvilket gav 21-30 gear. I dag er 1x-gearing (single chainring) standard på næsten alle nye mountainbikes fra mellemklassen og op – fx har mange modeller i denne artikel 1×12 setup. Fordelen ved 1x er simpelhed: Der er ingen forskifter, hvilket sparer vægt og reducerer risikoen for gearkoks. Samtidig har kassetter udviklet sig til at have enorme spænd (typisk 10-51T eller 10-52T på 12-speed), så du stadig får et bredt gearområde.

For nybegyndere kan 2x eller 3x gear virke tillokkende pga. de mange gear, men husk at der er overlap, og at flere gear også betyder mere at holde justeret. Et moderne 1×11 eller 1×12 system med f.eks. 11-51T spænd vil dække langt de flestes behov – kun i ekstreme tilfælde (meget tung oppakning i bjerge) kan flere gear være nødvendigt.

Geargruppens kvalitet (Acera, Deore, SLX, XT, osv. for Shimano – eller SX, NX, GX, X01, XX1 for SRAM) bestemmer hvor præcist og holdbart det hele er. Højere grupper skifter typisk lidt mere silkeblødt og tåler flere km før slid, men funktionaliteten på tværs af moderne grupper er generelt høj.

Som tommelfingerregel: Vælg mindst Shimano Deore / SRAM NX niveau for en solid oplevelse; herover får du gradvist lavere vægt og finere mekanik, men til højere pris. Elektroniske gear (AXS fra SRAM eller Di2 fra Shimano) er luksus-feature, der giver fantastisk skiftepræcision og minimal vedligehold (ingen kabler), men det er dyrt og kræver batteriopladning af og til. Overvej hvor meget gear-teknologi betyder for dig, og om du hellere vil lægge pengene i f.eks. bedre affjedring eller hjul, som nogle gange giver mere mærkbar forskel i skoven.

Affjedringen er hjertet i en mountainbike, da den absorberer stød fra ujævnt terræn og lader dig beholde kontrollen. Alle MTBer har en forgaffel med affjedring (også kaldet en dæmpergaffel), mens full-suspension modeller også har en bagdæmper.

Når du kigger på affjedring, er der to hovedparametre: Type og kvalitet af dæmper samt vandringens længde. De fleste forgafler på begynderniveau er simple fjeder/coil-forgafler, ofte uden lockout. De gør cyklen tungere og kan føles lidt “gynge-agtige” ved tramp på flad vej.

Bevæg dig op i prisklasse, og du får luftforgafler (air forks) med justerbart lufttryk, rebound-justering og ofte en lockout-knap (på gaffelkronen eller remote på styret). Disse giver en markant bedre køreoplevelse, da affjedringen kan finjusteres til rytterens vægt og kørestil – cyklen føles mere kontrolleret og “spændstig”, især på rytmiske spor.

Vandringen angives i millimeter og fortæller, hvor meget dæmperen kan bevæge sig. Cross-country (XC) og trail hardtails har typisk 100 mm vandring foran, hvilket er et godt kompromis mellem vægt og støddæmpning. Trail- og endurocykler går højere op (120-150 mm+ forgaffel, og tilsvarende bag), da de er beregnet til meget ujævne og stejle nedkørsler.

En regel her er at vælge vandring efter dit terræn: Til danske skove og motionist-løb er 100-120 mm rigeligt. Hvis du derimod drømmer om at køre bikeparks med hop og drops eller Alpestier, kan 140-160 mm vandring være fordelagtigt for at absorbere de store slag.

Husk også, at for meget vandring kan gøre cyklen “dvask” på flad vej – affjedringen kan bobbe, medmindre du låser den. Derfor ser man ofte remote-lockouts på XC-cykler, så rytteren kan stive cyklen af på en grusvej og åbne for fuld affjedring i skoven.

Endelig skal du holde øje med affjedringens mærke og model: RockShox og Fox dominerer højenden (med Marzocchi, DT Swiss m.fl. som mindre aktører), mens Suntour ofte sidder på billigere cykler. Højere modelnumre (f.eks. RockShox SID Ultimate vs. SID Select vs. Recon, eller Fox Factory vs. Performance) indebærer lavere vægt og flere justeringsmuligheder – godt for den kræsne rytter, men basalt set kan selv en mellemklasse-gaffel, korrekt indstillet, gøre underværker for din køretur.

Bremsesystemet er afgørende for din sikkerhed og flow på sporene. Moderne mountainbikes er næsten udelukkende udstyret med skivebremser, og langt de fleste er hydrauliske.

Hydrauliske skivebremser er standarden i dag, da de giver bedre bremsekraft og modulation under alle forhold sammenlignet med tidligere tids fælgbremser. Især i vådt og mudret vejr er skivebremser uundværlige – de bider på en rotor skive, der er hævet over mudder og vand, i stedet for på en snavset fælgflade. For dig som rytter betyder det mere præcis og kraftfuld nedbremsning, hvilket øger selvtilliden på tekniske nedkørsler og i sving.

Bremser kommer i mange niveauer: Entry-level modeller som Shimano MT200, Tektro M285 osv. har lidt mindre power og kan overophede hurtigere ved lange, kontinuerlige nedbremsninger. De dyrere bremser (Shimano Deore/SLX/XT/XTR eller SRAM Level/Guide/Code serier) kan have flere stempler i kalibrene, større rotor-størrelser og bedre varmehåndtering, hvilket giver mere vedvarende og fintfølende bremsekontrol.

For de fleste danske forhold er en god 2-stemps hydraulisk bremse med 160-180 mm rotorer helt tilstrækkeligt. Tungere ryttere eller dem, der kører aggressivt, kan overveje 4-stemplet bremser og 180-203 mm skiver for ekstra bremsekraft. Husk at bremseteknik også spiller ind: Lær at bruge begge bremser progressivt for at undgå blokering af hjulene.

Ved køb kan du tjekke, om cyklen har centerlock eller 6-bolt rotorer (mest et servicenotation) og hvilken type bremseklodser den bruger – organisk vs sintered – som har betydning for bremsefornemmelsen.

Overordnet: Vælg helst hydrauliske skiver (de er standard på langt de fleste nye MTB’er fra selv basal-niveau), da de kræver mindre justering og leverer bedre ydelse end mekaniske alternativer.

Hjulstørrelsen på moderne mountainbikes er primært enten 27,5″ eller 29″, hvor 29″ (også kaldet 29er) i dag dominerer markedet for voksne ryttere. Fordelene ved 29” hjul er, at de ruller lettere over forhindringer, har bedre greb og holder farten bedre gennem ujævnheder.

Det større hjul flader simpelthen terrænet mere ud, så rødder og sten føles mindre. Til gengæld kan 29ere føles en smule mere træge at få op i fart og en smule mindre manøvredygtige i meget snævre sving. Her kommer 27,5” ind i billedet: Disse hjul accelererer hurtigere og giver en mere livlig, “legende” fornemmelse, især for mindre ryttere eller på hop og tekniske features.

Mange producenter tilpasser hjulstørrelsen efter stelstørrelsen, så små stel får 27,5” og medium+ stel får 29”, for at give en harmonisk geometri. Generelt vil de fleste voksne på +170 cm dog ende på en 29er i dag, medmindre cyklen er specifikt en downhill eller dirt-jump cykel, hvor 27,5” stadig bruges for ekstra agilitet.

Dækkene spiller en kæmpe rolle i en MTB’s egenskaber. Bredde måles i tommer – typisk 2.1” til 2.6” for almindelige MTBs. Et bredere dæk (f.eks. 2.4”) giver mere greb og komfort fordi det kan køres med lavere dæktryk og har større kontaktflade. Smalle dæk (f.eks. 2.1-2.2”) ruller lidt hurtigere på hårdt underlag og er lettere, men kan have mindre bid i løst underlag. Mønsteret varierer til formålet: Cross-country dæk har lavere knopper i midten for fart og lidt højere i siderne for svinggreb; Trail/Enduro dæk har generelt større og blødere knopper for at gribe i mudder, løse sten osv. Overvej de spor du oftest kører – er de mest tørre og faste, eller mudrede og rodede? – og vælg dækmønster derefter.

Mange vælger et kompromis: et rullestærkt dæk bagpå og et grovere dæk foran for sikkerhed.

Tubeless: I dag kører mange MTB’ere slangeløst (tubeless) ved at bruge flydende latex-forsegling indeni dækket. Fordelen er færre punkteringer (hullet forsegles af væsken) og at man kan køre med lavere dæktryk for bedre greb uden at få “snakebite” slangepunkteringer.

De fleste moderne fælge og dæk er tubeless-ready, så det er ofte blot et spørgsmål om at tilføje ventiler og tætningsvæske. Samlet set: 29” hjul med ~2.3-2.4” dæk er et sikkert valg for allround-MTB, mens du altid kan finjustere dæktypen efter årstid og terræn (mange har et sommer- og vinterdæksæt for optimal performance).

Udover selve cyklen er der flere ting at overveje ved køb og løbende vedligehold af en mountainbike. Først og fremmest: Størrelsen på cyklen. Det er afgørende at vælge den rette stelstørrelse, da en for lille eller for stor cykel vil være svær at kontrollere og kan give ubehagelige kørestillinger. Konsultér producentens størrelsesguide (typisk angivet i cm eller tommer) og tag højde for både din højde og skridtlængde. Mange butikker tilbyder også en prøvetur – benyt dig af det, så du mærker om geometrien føles rigtig.

Når cyklen er købt, kommer vedligeholdelsen. En mountainbike udsættes for mudder, støv, regn og hård belastning, så jævnlig rengøring og smøring er nødvendigt. Efter hver tur, især i vådt føre, bør du tørre eller skylle cyklen ren for mudder (brug gerne haveslangen på let stråle, men undgå hård højtryksrenser direkte på lejer og dæmpere).

Tør kæden af og tilfør kædeolie – en velholdt kæde skifter bedre og slider mindre på kassetten. Ca. en gang om måneden (afhængig af brug) kan du tjekke sliddele: Kæden, bremseklodser og dæk. Kæden bør skiftes, før den er alt for slidt, da det forlænger levetiden på kassetten. Bremseklodser skal skiftes når de er tyndslidte – vent ikke til metal mod metal, da det kan ridse dine rotorer. Dæk skal have et ordentligt mønster; hvis centerknopperne er næsten væk, får du dårligere greb og flere punkteringer.

Affjedringen er en anden vedligeholdelsesdel: Forgafler og bagdæmpere har typisk anbefalet serviceinterval (fx hver 50 eller 100 timer). Det indebærer olieskift og rens af indvendige pakninger. Det er en god idé at overholde dette – en velserviceret dæmper føles markant bedre at køre på og holder længere. Simpelt vedligehold du selv kan gøre jævnligt er at rense forgaffelbenene og dæmperstangen forsigtigt efter hver tur og måske give pakningerne en dråbe suspension lube til at holde dem smidige.

Når du investerer i en mountainbike, så glem ikke udstyret: En god cykelhjelm er et must (helst en MTB-specifik med baghovedbeskyttelse og evt. MIPS teknologi). Handsker, sko med klik- eller flade pedaler alt efter præference, og evt. knæbeskyttere til aggressiv kørsel er også værd at overveje. Og til sidst: en robust vandflaskeholder eller camelbak-rygsæk sikrer, at du kan holde dig hydreret på de længere ture – det gør en større forskel end man tror for både præstation og fornøjelse.

Til begyndere anbefales ofte en hardtail i mellemprisklassen. En model som Principia A5.9 eller Specialized Rockhopper er ideelle, da de tilbyder pålidelige komponenter og affjedring uden at være for dyre. De er nemmere at vedligeholde og giver nybegyndere en tryg og stabil introduktion til sporet.

Mountainbike-størrelse vælges ud fra din højde og skridtlængde. Producenter angiver typisk en størrelsesguide (S, M, L osv. med tilhørende centimeter). Som tommelfingerregel skal du kunne stå overskrævs på cyklen med lidt afstand mellem skridt og overrør. En korrekt størrelse giver komfortabel reach (afstand til styret) og bedre kontrol på sporet.

En hardtail har kun affjedring i forgaflen og en stiv bagende, hvorimod en fuldafjedret mountainbike har affjedring både foran og bagpå. Hardtails er lettere og kræver mindre vedligehold, mens fuldafjedrede cykler giver bedre komfort og kontrol på ujævnt terræn, især på tekniske nedkørsler.

Rengør og smør gerne kæden efter hver tur, især i mudder og regn. Tjek dæktryk før hver tur. Hver 1-2 måned (afhængig af brug) bør du kontrollere kædeslid, bremseklodser og gearjustering. Affjedringen har brug for et serviceeftersyn ca. hver 50-100 timer kørsel. Regelmæssig vedligeholdelse sikrer, at din MTB kører optimalt og forlænger dens levetid.

27,5” hjul (650B) giver en mere adræt og legende cykel, der accelererer hurtigt og er nem at manøvrere i skarpe sving. 29” hjul ruller derimod lettere over forhindringer, holder farten bedre og giver mere greb på sporet. Mange moderne MTBs bruger 29” for deres effektivitet, men mindre ryttere eller de som foretrækker en livlig cykel, kan have glæde af 27,5”.

Moderne mountainbikes har som regel 11 eller 12 gear med ét klinge foran (1×11 eller 1×12), hvilket dækker de fleste behov i terrænet. Denne løsning er simpel og pålidelig. Ældre eller billigere modeller kan have 18-27 gear med to eller tre klinger foran (2x/3x systemer). De giver flere gearkombinationer, men overlapper ofte hinanden. For de fleste ryttere er et 1×12 setup ideelt – det giver et bredt gearområde fra lavt klatregear til høj topfart og er nemmere at bruge, da du kun skifter på ét gearskifter.

Ja, en mountainbike kan sagtens bruges til daglig transport, men vær opmærksom på et par ting. De grovmønstrede dæk og affjedringen gør den lidt langsommere på asfalt sammenlignet med en citybike eller racer. Du kan eventuelt montere lidt glattere dæk for lettere rul på vejen. Fordelen er, at en MTB er robust og komfortabel over huller og kantsten i byen, og du har mulighed for at tage genveje ad grusstier og lignende undervejs.