Bedste citybike

Indvendige vs. udvendige gear
Indvendige navgear er integreret i baghjulet, typisk med 3–8 gear. Fordelen er minimal vedligeholdelse og høj driftssikkerhed – der kommer ikke snavs i gearene, og de holder længek. En citybike med indvendige gear kan stå ude i regn og slud uden de store problemer, og du kan skifte gear, selv når du holder stille. Ulempen er lidt højere vægt og en smule energi-tab i navet (man siger ofte ~10% tab ift. udvendige gear). Udvendige gear (derailleur-system) som man kender fra racercykler har flere tandhjul synlige. De giver flere gearmuligheder (nogle citybikes har 16, 20 eller flere gear) og mere direkte kraftoverførsel, hvilket gør cyklen lettere at træde og potentielt hurtigere. Ulempen er behov for løbende vedligehold: kæden og tandhjulene skal renses og smøres jævnligt, især i vinterhalvåret.

Kort sagt: Vælg indvendige gear hvis du vil have nemhed og lav vedligeholdelse, vælg udvendige gear hvis du vil have flere gear og lidt bedre effektivitet.

Kæde vs. remtræk
Traditionelt set har cykler kædetræk – en stålkæde der forbinder kranksæt og kassette. Kæden fungerer fint, men kræver smøring, rens og kan ruste. Remtræk (bæltdrev) er et nyere alternativ: en forstærket gummirem (ofte med kulfiber), der erstatter kæden. Fordelene ved remtræk er store: ingen rust, ingen olie, ekstrem holdbarhed og næsten lydløs drift. En rem skal bare skylles med vand i ny og næ, så kører den i årevis uden problemer. Mange pendlercykler og elcykler fås nu med remtræk, netop fordi det er vedligeholdelsesfrit og rent. Ulempen? Cyklen skal være designet specifikt til rem (stellet skal kunne skilles eller have en åbning for at få remmen på), og du kan kun have indvendige gear med rem. Remtræk er også dyrere i indkøb – ofte koster en cykel 2.000-5.000 kr mere med rem end en tilsvarende med kæde.

Overvej remtræk hvis du pendler meget og vil investere i en cykel, der stort set aldrig skal have skiftet “kæde”. For de fleste almindelige brugere er en god rustbeskyttet kæde dog også helt fin – især hvis man husker at give den olie en gang imellem.

Antal gear
Hvor mange gear har du brug for? Til bykørsel er 7-8 gear ofte rigeligt, især med indvendige systemer der dækker det mest nødvendige spænd. Udvendige gear-cykler kommer typisk med 8, 9, 10 eller 11 gear (nogle gange i kombination med to klinger foran). Hvis du bor i et område med bakker, kan ekstra gear være en fordel, så du altid kan finde et passende tråd. Men bor du i fladt terræn (f.eks. København), klarer du dig fint med færre gear. Færre gear betyder også færre dele der kan gå i stykker eller skal justeres – så det er værd at tænke over. En populær løsning i dag er 1x gearing (ét tandhjul foran, mange bagpå), fx 1×9 eller 1×11. Det giver et stort gearområde uden kompleksiteten af to eller tre forskiftere. Mange sportscitybikes bruger denne løsning for at kombinere det bedste fra begge verdener.

Fodbremse, fælgbremse, rullebremse eller skivebremse? Citybikes kan have vidt forskellige bremsesystemer, og her gælder det om at kende sine præferencer.

Fodbremse (coaster brake)
Den klassiske pedalbremse, der aktiveres ved at træde baglæns. Fordel: Intuitiv for mange, og ingen kabler at justere. Den sidder inde i navet og kræver stort set ingen vedligehold. Ulempe: Den bremser kun baghjulet og kan blive varm ved lange opbremsninger. Mange nyere citybikes er gået væk fra ren fodbremse, men kombinerer den med en håndbremse foran – eller erstatter den helt med andre systemer.

Fælgbremse (V-bremse / kaliberbremse)
Håndbremser der klemmer på fælgen. De er lette og billige. Fordel: Simpelt design, nemme at udskifte bremseklodser på, og de bremser fint i tørt vejr. Ulempe: I regnvejr eller mudder kan effektiviteten falde, og de slider på fælgen over tid. På citybikes ser man dem mest som supplement (fx foran på en cykel med fodbremse bagpå).

Rullebremse (roller brake)
Et lukket bremsesystem i navet, lidt ligesom en tromlebremse. Fordel: Næsten vedligeholdelsesfrit og upåvirket af vind og vejr – de bremser lige godt i regn, sne osv.. Perfekt til hverdagscykler hvor man vil have stabil men problemfri bremsning. Ulempe: Rullebremser bremser mere moderat; de har ikke helt samme “bid” som f.eks. hydrauliske skiver. Derfor bruges de sjældent på sportscykler. De kræver heller ikke hyppig service, men hvis de endelig skal repareres, er det en opgave for cykelsmeden (lidt mere indviklet end en simpel fodbremse). Rullebremser er ofte kombineret med indvendige gear og punkteringshæmmende dæk i konceptet om en næsten vedligeholdelsesfri citybike.

Skivebremse
Findes som mekaniske (wire) eller hydrauliske (olie). På langt de fleste nye cykler er de hydrauliske, da de bremser allerbedst med mindst anstrengelse. Fordel: Suveræn bremsekraft selv i vådt føre, mere pålidelig og konsekvent bremsevirkning end fælgbremser. Hydrauliske skivebremser tilpasser sig automatisk efter slid (du skal ikke stramme noget efterhånden som klodserne slides, i modsætning til fælgbremser). Ulempe: Lidt dyrere og kan kræve justering/luftning over årene. De kan også hvine, hvis de bliver fedtede eller meget våde – men korrekt indstillet er de fantastiske. Skivebremser er nærmest standard på alle sportscitybikes med udvendige gear i dag, og vinder frem på flere udstyrs-citybikes også.

Hvad skal du vælge? Er du til klassisk bykørsel og vil have lavest mulige vedligehold, så er rullebremser eller fodbremse fint – de gør jobbet uden at du skal røre en finger. Rullebremsen har dog en kant i forhold til at den bremser forudsigeligt i al slags vejr og ikke slides af vejret. Hvis du omvendt vil have maksimal bremsekraft (fx kører med oppakning, i bakket terræn eller bare føler dig tryggere med stærke bremser), så gå efter hydrauliske skivebremser. Det er guldstandarden nu om dage. Bemærk at nogle modeller også tilbyder kombinationer – fx fodbremse bag + skivebremse for, eller rullebremse bag + skive for. Disse hybrid-løsninger forsøger at give det bedste fra to verdener, men de er forholdsvis sjældne. De fleste fabrikanter vælger én type for konsistensens skyld.

En citybike kan udstyres på utallige måder. Overvej hvilket udstyr du har brug for – det kan spare dig både penge og besvær at få det med fra starten.

Ekstra features
Små detaljer kan gøre en forskel. F.eks. har nogle citybikes indvendig kabelføring (pænt og mindre udsat for skade), quick-release hjul (nemt hvis du skal have hjulet af ved punktering, men en tyv kan også hurtigt nappe hjulet – så brug hjullås eller sikkerhedsskewer hvis det er et problem). Nogle har også integrerede reflekser i dæk eller pedaler, hvilket er lovkrav (hvis de ikke er der, skal du selv tilføje dem). Tjek at cyklen som minimum leveres lovlig – dvs. reflekser for/bag/side og ringeklokke.

Skærme
Hvis du planlægger at cykle i regnvejr (eller bare på våde veje), er skærme et must. De forhindrer vand og mudder i at sprøjte op på dit tøj. Mange citybikes leveres med skærme monteret, især dem beregnet til pendling. De sportigere modeller sparer vægt ved at undvære dem – her kan du dog ofte montere skærme selv (der er tit huller/beslag ved forgaflen og stellet til formålet). Der findes også aftagelige skærme, hvis du kun vil bruge dem lejlighedsvis.

Bagagebærer
Har du brug for at kunne transportere taske, varer eller måske montere et barnesæde? Så skal du have en bagagebærer. De klassiske citybikes (som Centurion Le Mans eller Giant AnyTour) har en stærk bagagebærer bagpå fra start. Nogle er endda godkendt til børnesæde. De mere fitness-orienterede cykler har som regel ingen bagagebærer – men ofte monteringspunkter, så du kan eftermontere en let alu-bærer. Overvej hvor meget du skal fragte; til tunge ting er det godt med en solid integreret bærer.

Lys
Her er der to spor: Enten får du integreret lys (typisk via dynamo-nav), eller også køber du batterilys ved siden af. Fordelen ved integreret/dynamo-lys er, at det altid er på cyklen – du glemmer det ikke, og dynamoen sørger for strøm uden at du tænker over batterier. Moderne navdynamoer ruller let og giver fint lys, ofte med standlight (lyser kort efter du er stoppet). Batterilys er til gengæld ofte kraftigere og kan være billigere på kort sigt. Hvis du vælger en cykel uden lys, så invester i et godt sæt LED-lygter med USB-opladning for nemheds skyld. Men vores anbefaling til daglig pendling er: integreret lys er guld værd i længden, da det giver en bekymring mindre.

Lås
I Danmark er en forsikringsgodkendt lås næsten en nødvendighed. Mange citybikes leveres med en fast ringlås på baghjulet (især de hollandske og klassiske modeller). Det er super praktisk til et kort ærinde – klik, så er cyklen låst. Det stopper dog ikke en tyv i at løfte cyklen væk, så til længere tids parkering bør du supplere med en kædelås eller foldelås gennem stel og hjul til en fast genstand. Har cyklen ikke en integreret lås, så afsæt lidt budget til en god lås separat. Sikkerhed for din cykel er altafgørende i byen.

Støtteben
Et støtteben kan virke banalt, men det er meget rart til hverdagscykler – du kan parkere hvor som helst. Tungere citybikes med oppakning har typisk et monteret støtteben. De lette sportscykler har det sjældent (igen for at spare vægt og fordi mange motionister ikke bruger det). Heldigvis kan man næsten altid skrue et støtteben på senere; de fleste cykelstel har en plade eller mulighed ved bagakslen. Hvis du ved, du kommer til at stille cyklen mange steder uden stativ, så er støtteben en god idé.

Komfortudstyr
Nogle citybikes kommer med affjedret sadelpind eller affjedret forgaffel, men det er faktisk blevet mindre almindeligt på herremodeller. Affjedring giver komfort på bump, men tilføjer vægt og kan tage noget pedalenergi. I dag vælger man ofte bredere dæk som komfortløsning i stedet for fjedre. Justerbar frempind er et andet udstyr – det lader dig ændre styrets højde/vinkel. Mange pendlercykler har sådan én, så du kan finjustere din kørestilling. Overvej om dette er vigtigt for dig; hvis du ikke er så erfaren, kan det være rart at kunne ændre indstillingen efter nogle ugers brug.

En citybike skal gerne være komfortabel at cykle på hver dag. Komfort handler om flere ting: ergonomi, stødabsorbering og personlig tilpasning.

Position og justering
Når du får cyklen, skal du bruge tid på at indstille den korrekt. Sadelhøjden skal være sådan, at dit ben er omkring 90% strakt, når pedalen er nederst (hælmetoden: sid på sadlen, placer hælen på pedalen – benet skal være strakt; når du så flytter forfoden på pedalen, vil benet være let bøjet). Sadelvinklen kan også justeres – start vandret og finjuster om du glider frem (så skal næsen lidt op) eller får pres bagtil (så måske lidt ned). Styrets højde kan justeres via spacere eller justerbar frempind. Højere styr = mere komfortabel/ret, lavere styr = mere aerodynamisk/aggressiv. Find det punkt hvor du føler kontrol uden at spænde i nakke og skuldre. Husk også at justere bremsegrebenes vinkel så dine håndled er lige når du griber om dem. Små ting som disse kan gøre en stor forskel for din langtidskomfort på cyklen.

Kørestilling
Generelt har citybikes en mere oprejst siddestilling end f.eks. racercykler. Dette giver et godt overblik i trafikken og aflaster nakke og ryg. Der er dog variation: En klassisk hollandsk citybike kan have en næsten lodret stilling (styret højt, tæt på sadlen), mens en fitness-orienteret citybike (som Bergamont Sweep eller Specialized Sirrus) har en mere foroverbøjet position for bedre aerodynamik og kraft. Tænk over dit behov: Skal du kunne køre lange ture i frisk tempo, kan en let fremadlænet position være en fordel, da du kan træde hårdere og hurtigere. Er det primært korte ture med komfort i fokus, så er en ret ryg og et bredt styr dejligt afslappende. Husk, at sadelhøjden og styrets vinkel/højde kan justeres for at finindstille positionen. Brug eventuelt en cykelhandler til at hjælpe med at finde den rette størrelse og indstilling – det gør underværker for komforten.

Sadel
Sadlen er meget vigtig for din oplevelse. Mange citybikes kommer med relativt brede, polstrede sadler da antagelsen er, at man sidder mere oprejst og lægger mere vægt på bagdelen. Sporty modeller leveres med smallere sportssadler, da man forventes at have mere vægt på pedalerne og styret. Det er meget individuelt, hvad der er komfortabelt. En god tommelfingerregel: Hvis du sidder oprejst, bør sadlen være bred nok til dine sædeben og have god affjedring (gel eller fjedre). Hvis du sidder foroverbøjet, kan en smallere, fastere saddel ofte føles bedre, da den ikke gnider mod inderlår og giver stabilitet. Heldigvis er sadler nemme at skifte, så find den cykel du kan lide – og juster eventuelt sadlen senere (mange mærker har unisex sadler der passer de fleste, men dine personlige præferencer kan afvige).

Håndtag og greb
Ergonomiske håndtag med støtte til håndfladen kan virkelig aflaste trykket på lange ture. Flere citybikes (især dem med indvendige gear og rullebremser) leveres med ergonomiske greb, fordi de retter sig mod komfortpendlere. Sportscyklerne har typisk bare gummigreb eller skum, fokus er mere på kontrol end decideret ergonomi. Hvis du får sovende fingre eller ondt i håndled, kan ergonomiske håndtag eller bar-ends (små horn du kan skifte greb til) være en løsning.

Dæk og affjedring
Som nævnt bruger mange citybikes dækbredden som “affjedring”. Et bredere dæk (35-45 mm) ved lavere dæktryk absorberer ujævnheder, så du ikke får stød op gennem cyklen. Samtidig giver det stabilitet på f.eks. brosten eller grus. Hvis du kører i et område med meget dårlig asfalt, kan det være værd at undgå de aller-smalleste dæk. Omvendt, hvis underlaget er fint og du vil have fart, så er 28-32 mm dæk passende. Nogle citybikes har affjedret forgaffel (typisk trekking-modeller), men det tilføjer vægt og kan stjæle lidt energi fra trådet. Fordelen er naturligvis super komfort – du mærker ikke huller og kantsten nær så meget. Det er en smagssag: mange pendlere foretrækker faste gafler for direkte styring, mens andre sværger til affjedring for komfort. Overvej din rute: mange bump og kantsten taler for affjedring eller store dæk, mens jævn asfalt taler for stiv forgaffel og smallere dæk.

Hjulstørrelse
Næsten alle moderne citybikes til herrer har 28″ hjul (700C i fransk betegnelse, eller 622 mm fælgdiameter). Dette er samme størrelse som racercykler og giver en god balance mellem rulleegenskaber og stabilitet. Nogle få modeller (især de mere sports-/gravelprægede) bruger 27,5″ hjul (650B, 584 mm fælg). Det så vi f.eks. på KOGA Colmaro, der leveres med 27,5″ men kan konverteres til 28″. 27,5″ kan give mulighed for ekstra brede dæk, da diameteren er lidt mindre – man kan få næsten samme ydre diameter med et tykkere dæk. Forskellen i praksis for dig som rytter er minimal. Så læg mere vægt på dæktypen end hjulstørrelsen, medmindre du har meget specifikke præferencer.

Dækbredde
Dæk kommer i forskellige bredder angivet i mm (eller tommer). En typisk citybike havde tidligere 32-37 mm dæk. Nu ser vi som nævnt ofte 40 mm på de komfortable modeller. Tykkere dæk = mere affjedring, stabilitet og ofte punkterhæmmende lag, men også lidt mere rullemodstand og vægt. Tyndere dæk = hurtigere følelse og nemmere acceleration, men mere følsomme over for underlaget. Hvis du kører meget på brosten, grus eller huller i vejen, så gå ikke under ~35 mm. Hvis du primært kører på fin asfalt og vil have fart, kan 28-32 mm være nok. Heldigvis kan de fleste fælge tage en vis variation af dæk, så man kan altid skifte dæk senere for at tweake oplevelsen (hvis der er plads i stel/skærme).

Punkteringsbeskyttelse
Mange citybike-dæk har indlagte Kevlar- eller nylonlag, der beskytter mod glasskår og tegnestifter. Det er guld værd for pendlere – intet er værre end at punktere på vej til arbejde. Dæk som Schwalbe Marathon, Continental Contact eller Panaracer Ride m.fl. er kendt for deres robusthed. De fleste af de cykler, vi gennemgik, angiver “antipuncture” eller “Plus” dæk. Overvej at investere i gode dæk fra start, hvis cyklen ikke leveres med dem. Det koster lidt ekstra, men sparer dig potentielt for mange irritationsmomenter.

Dæktryk
En sidebemærkning til komfort: Husk at holde det korrekte dæktryk, men du behøver ikke pumpe maksimalt som på en racercykel. For en 35-40 mm citybike dæk kan 4 bar (60 psi) være et godt kompromis mellem rul og komfort, alt efter din vægt. Følg producentens anbefaling (står på dækket med min./max.), men juster til det der føles godt. For hårde dæk giver bumlet kørsel, for bløde øger punkteringsrisiko og rullemodstand.

Hjultype og eger
Dette er sjældent en bekymring medmindre man er meget tung eller skal laste tungt. De fleste citybikes har 32 eger pr. hjul i standard tykkelse – det er solidt til normal brug. Nogle sportshjul har 28 eger, men det er stadig rimeligt holdbart. Undgå kun alt for eksotiske hjul (f.eks. superlette racerverhjul) til hverdagscykel – de er ikke designet til kantsten og tunge tasker. Heldigvis leveres citybikes typisk med gode all-round hjul.

Aluminium vs. stål vs. carbon
Materialet på stellet spiller en rolle for vægt, holdbarhed og pris. De fleste moderne citybikes er i aluminium – det er let og 100% rustfrit, hvilket er perfekt til en cykel, der måske skal stå udendørs. Aluminiumstel er stive og effektive, men kan føles hårde – derfor ser man ofte kombineret med lidt tykkere dæk eller affjedrende sadelpind for komfort. Stål blev brugt meget i gamle dage og i retrocykler. Stålstel er ofte tungere, men de kan give en vis “fjeder”-komfort og er meget robuste. Dog kan stål ruste, hvis lakken beskadiges, så det kræver lidt omtanke (beskyt ridsede områder). Nogle luksus-citybikes laves i carbonfiber (som Cube Nulane C:62). Carbon er ultralet og kan designes til at absorbere vibrationer rigtig godt – derfor kan en carbon citybike være både let og komfortabel. Ulempen er prisen og at carbon kan knække ved hårde slag (dog sjældent et problem ved normal brug; mest ved styrt eller hvis cyklen fx vælter ned ad trapper).

Vægten
Hvor meget betyder vægten på en citybike? Det er værd at tænke over ift. dit brugsmønster. Skal du bære cyklen op på 4. sal hver dag, er der stor forskel på en 18 kg stålcykel og en 12 kg alu-cykel! Også hvis du pendler 15+ km hver vej, vil en lettere cykel kræve mindre energi over tid. Men for mange handler citybike om robusthed og funktion – så gør det måske ikke noget, at den vejer 2-3 kg mere, hvis det skyldes praktisk udstyr. Vær blot opmærksom på, at udstyr og gearsystemer kan tilføje en del vægt. F.eks. vejer et navgear ofte et kilo mere end et tilsvarende udvendigt gearsystem, dynamonav er tungere end et almindeligt nav, rullebremser vejer mere end skivebremser osv. Derfor vil en fuldt udstyret navgear-cykel ofte veje 4-5 kg mere end en nøgen sportscykel i samme serie. Hvad er vigtigst for dig? Hvis du kan leve med at slæbe lidt ekstra kilo for at få komfort (lys, skærme, lås integreret), så gør det – du sparer måske tid og penge i hverdagen. Hvis du derimod vil have en citybike der føles livlig og nem, så kig efter de modeller under ~14 kg og vær parat til selv at tilføje letvægtsudstyr efter behov.

Maximal brugervægt og oppakning
De fleste cykelproducenter angiver en maksimal vægt (rytter + oppakning). For citybikes ligger den typisk omkring 120-130 kg total. Det dækker de fleste, men hvis du selv er tungere eller vil laste tungt, så tjek specifikationerne. En solid stålhybrid eller en elcykel med forstærket stel kan være bedre i de tilfælde. Husk også at en bagagebærer typisk er godkendt til 20-25 kg, og et frontlad (hvis monteret) måske 5-10 kg. Overskrid ikke disse, da det kan påvirke styringen farligt.

Sammenklappelige citybikes
Ikke almindeligt i denne kategori, men hvis du pendler delvist med tog, kan en foldecykel måske være relevant at overveje som alternativ. De er dog generelt mindre komfortable for længere stræk.

Materialevalg på komponenter
Udover stellet, så tjek også andre ting: Billigere cykler har måske aluminium forgafler eller endda stålforgaffel (helt fint, men stålforgaflen vejer mere). Kranksæt, styr og frempind er ofte aluminium på mid-range og op, hvilket sparer lidt vægt. Sadelpinde kan være aluminium eller carbon på fine modeller (carbon-sadelpinde kan absorbere vibrationer lidt). Alt i alt er det dog stellet og udstyret, der gør den store forskel.

Som afslutning: Vægt er ikke alt, men det er heller ikke ligegyldigt. Find en cykel du kan løfte og håndtere komfortabelt – men som stadig har de funktioner, du ønsker. En citybike skal være praktisk, så hellere 2 kg ekstra med skærme og god lås, end at du dropper at bruge cyklen i regnvejr fordi du ikke fik dem med.

Vedligeholdelse generelt: Selvom mange citybikes er lavet til at kræve lidt vedligehold, kan du forlænge deres levetid ved at give dem lidt kærlighed. Her er et par tips:

Hold cyklen ren
Især om vinteren, skyl salt og skidt af stellet, fælgen og kæden (hvis kæde) jævnligt. Det forhindrer rust og unødig slid.

Smør bevægelige dele
Har du kæde, smør den let efter rengøring. Har du navgear, skal det som regel serviceres årligt eller hvert andet år af en mekaniker (olie- eller fedtskift inde i navet). Rullebremser skal smøres med speciel fedt ca. hver 1-2 år.

Dæktryk og hjul
Pump dækkene ca. hver anden uge – korrekte dæktryk mindsker risiko for snakebite-punkteringer og gør cyklen lettere at køre på. Tjek at hjulene løber lige (ingen store “slag”/skævheder); en cykelhandler kan rette et hjul op, hvis det egerne har sat sig.

Bremser
Skivebremser kan med tiden få brug for nye bremseklodser (oftest efter 1-2 år afhængigt af brug). Det er en lille udgift men vigtig for at bevare god bremseeffekt. Fælgbremseklodser skal også skiftes når de er slidte (der er slidindikatorstreger normalt).

Gearjustering
Udvendige gear kan komme en smule ud af justering – et lille klik på justerskruen ved bagskifteren eller gearskifteren kan ofte rette det. Ellers besøg en cykelsmed, det tager 5 minutter for dem. Indvendige gear skal sjældent justeres, men hvis du mærker at de “smutter” ud af gear, kan kabelstramningen være lidt off – det kan fikses ved at følge manualen eller hos mekanikeren.

Lys og elektronik
Hvis du har dynamolys, er der ikke batterier at tænke på, men pæren (LED-moduler holder dog typisk cyklens levetid). Batterilys skal lades eller have batterier skiftet – hav en rytme for det (fx en fast ugedag, eller køb lys med batteriindikator). Husk at tage aftagelige lygter af cyklen, når du parkerer – de bliver desværre stjålet lige så ofte som selve cyklerne.

Opbevaring
Ideelt set skal du parkere din citybike inde eller under halvtag for at beskytte mod vejrlig. Har du kun gaden, så overvej et cykelovertræk – især hvis cyklen står stille i længere perioder. Det forlænger livet på sadel, elektronik og lak. Smør eventuelt bevægelige dele (kæde, gearskifterled) med lidt ekstra olie før vinteren for at forsegle mod salt.

Sikkerhed og forsikring
Sørg for at cyklen er registreret (notér stelnummer). Overvej at få den mærket med DNA-mærkning eller lignende, hvis det er populært i dit område. For din egen sikkerhed, husk at bruge cykelhjelm – Moderne cykelhjelme kan fås i pendlervenlige designs (nogle med indbygget lys eller reflekser, nogle endda foldbare for at tage med i taske). Og endelig: Investér i en god cykellås. Den indbyggede ringlås er kun første forsvar; en solid klasse 15-kædelås igennem stel og et fast objekt gør det markant sværere for tyven. Låseudgifter nu kan spare dig for at skulle købe ny cykel senere.

At købe en citybike er en investering i både økonomi, sundhed og miljø. Ved at vælge rigtigt og passe godt på din cykel, kan du have glæde af den i mange år – med minimal bøvl og maksimal køreglæde.

En citybike er udviklet specifikt til bykørsel med fokus på komfort, lav vedligeholdelse og praktiske funktioner som skærme, bagagebærer og lygter. Den har ofte en mere oprejst kørestilling og stærkere stel, hvilket gør den ideel til daglig pendling i al slags vejr.

De fleste citybikes har mellem 3 og 8 gear, afhængigt af formålet. Modeller med indvendige gear kræver næsten ingen vedligeholdelse og passer godt til fladt terræn, mens udvendige gear ofte findes på de mere sporty citybikes, der bruges til længere ture og kuperet terræn.

Forskellen ligger primært i stellets udformning. Damecykler har typisk lav indstigning for nem på- og afstigning, mens herremodeller har et klassisk, vandret overrør. Komponenter og køreegenskaber er som regel ens, så valget handler mest om komfort og design.

Rullebremser og fodbremser kræver minimal vedligeholdelse og er ideelle til bykørsel. Hydrauliske skivebremser giver til gengæld mere præcis og effektiv opbremsning, især i regnvejr eller ved høj fart. Valget afhænger af dine kørevaner og hvor meget du cykler.

Hold kæden smurt, pump dækkene regelmæssigt og tjek bremser og gear mindst et par gange om året. Cyklen bør opbevares tørt for at undgå rust, og en årlig service hos et cykelværksted sikrer, at den kører let og problemfrit i mange år.