Bedste børnecykel

Størrelsen på cyklen er afgørende for barnets komfort og sikkerhed. En cykel skal passe til barnets højde (og i nogen grad alder), så barnet nemt kan nå jorden med fødderne og kontrollere cyklen.

Børnecykler klassificeres typisk efter hjulstørrelsen i tommer – 12″, 16″, 20″, 24″, 26″ osv. – hvilket omtrent svarer til aldersgrupper fra 2 år og op til ca. 12 år. Men børn udvikler sig forskelligt, så det bedste er at måle barnets skridtlængde: Afstanden fra gulvet op til skridtet (med sko på). Denne skridtlængde bør matche cyklens minimum sadelhøjde.

For pasformen gælder, at barnet med sko på gerne skal kunne have begge fødder halvt i jorden, når barnet sidder på sadlen. Samtidig må cyklen ikke være så lille, at knæene næsten rører styret under kørsel – der skal være lidt “vækstplads”, dog højst et par centimeter på sadelhøjden.

En god tommelfingerregel er: Hellere en anelse for lille cykel end en for stor. En for stor cykel kan være svær at styre og farlig i trafikken. Nogle vil måske kigge efter en større cykel “som de store børn har”, men vær standhaftig med at vælge den korrekte størrelse – det betaler sig i sikkerhed og selvtillid.

Husk også at justere sadelhøjden jævnligt, efterhånden som barnet vokser; mange glemmer, at sadelpinden kan løftes betragteligt (eller at en længere sadelpind kan købes, hvis barnet er blevet højere men ellers passer cyklen).

Kort sagt: Pasform først – sejt design bagefter. En cykel der passer, giver langt bedre oplevelser og fremmer barnets lyst til at cykle.

En let børnecykel er næsten altid at foretrække, da den er nemmere for barnet at håndtere. Tænk på, at hvis cyklen vejer 10 kg og barnet vejer 20 kg, så slæber barnet rundt på noget, der svarer til 50% af dets egen vægt – det ville svare til, at en voksen mand på 80 kg cyklede på en 40 kg tung cykel!

Derfor ser vi i dag mange producenter konkurrere om at gøre cyklerne lettere ved hjælp af aluminiumsdele og minimalistisk design. Fordelene ved lav vægt er mange: Barnet kan hurtigere komme op i fart, det er lettere at styre og dreje cyklen, og når cyklen skal skubbes op ad bakker eller løftes, kan barnet mere selv.

Flere tests har vist, at børn simpelthen cykler længere og med større glæde på en lettere cykel. Modsat kan en tung cykel hurtigt gøre barnet træt og frustreret – især de mindste cyklister kan have svært ved at genstarte en tung cykel efter stop.

Det skal dog nævnes, at ekstremt lave vægte ofte kommer med en høj pris, da materialer og komponenter i topkvalitet koster. Her må man som forælder afveje: Skal cyklen primært bruges til småture og leg, kan man måske leve med lidt ekstra vægt.

Men hvis barnet skal køre hver dag eller over længere afstande (fx til skole), kan pengene til en lettere model være rigtig godt givet ud. Bemærk også, at ekstraudstyr som fodbremse, dynamolygter, stålkurve osv. alt sammen lægger vægt til cyklen.

En fodbremsenav vejer f.eks. mere end et friløb med håndbremser, og støttehjul og støtteben er tunge stålkomponenter. Overvej hvad der er need to have og nice to have.

For barnets håndtering gælder generelt: Lav vægt + god balance i cyklen = nem kontrol og sikkert kørselsmønster. Og heldigvis er “lette cykler” ikke længere ensbetydende med “skrøbelige cykler” – aluminiumrammer og -komponenter er både robuste, rustfri og markant lettere end gammeldags stålrammer.

Bremserne på en børnecykel er et af de vigtigste sikkerhedspunkter. Der findes overordnet to bremsetyper:

Fodbremse (coaster-bremse, hvor man træder baglæns på pedalerne for at bremse baghjulet) og håndbremser (typisk v-bremser eller skivebremser aktiveret ved håndtag på styret). Mindre børnecykler (især 12″-16″) i Danmark har traditionelt altid en fodbremse – den anses for simpel og driftssikker, og mange børn finder det intuitivt at bremse med pedalerne.

Faktisk er fodbremse lovpligtig på nye cykler med hjul under 20″ ifølge mange forhandlere, hvilket gør at langt de fleste 12-18″ børnecykler på markedet har det. Fordelen ved fodbremse er, at den altid “er der” – barnet kan ikke glemme at bruge den, og den virker i alt slags vejr. Ulempen er, at fodbremser kun bremser på baghjulet. Ved hård opbremsning kan baghjulet blokere og skride ud, mens fronten af cyklen ikke bremses effektivt.

Derfor ser man på lidt større cykler ofte en kombination: fodbremse bag og håndbremse på forhjulet. Håndbremser har den fordel, at barnet lærer at dosere og bruge begge bremser – og dermed få kortere bremselængde, fordi forbremse faktisk står for størstedelen af bremsekraften, hvis man tør bruge den.

Moderne junior-håndbremser er designet med korte greb og blød gang, så de er lettere for små hænder at trække i. En anbefaling fra trafiksikkerhedseksperter er faktisk at lade barnet have både fod- og håndbremse i en overgangsperiode.

På den måde kan barnet primært bruge fodbremse i starten, men langsomt lære at supplere med forbremsen. Når de så bliver ældre (typisk ved 20″ cykler og derover), kan man gå helt over til håndbremser på begge hjul. Det ser vi også i de cykler vi gennemgik: Woom og PUKY’s letvægtsmodeller dropper fodbremsen for at spare vægt og fremme brug af håndbremser.

Sikkerhedsmæssigt skal du også tjekke bremsernes kvalitet: Er klodserne justeret korrekt? Kan dit barn nå bremsegrebet og trykke det halvt ind uden problemer? På nyere børnecykler er der ofte en skrue ved bremsegrebet til at indstille afstanden, så grebet kommer tættere på styret – brug den så barnet nemt kan få fat.

En anden sikkerhedsdetalje er kædeskærm og polstring: Små fingre skal ikke kunne komme i kontakt med kæden eller tandhjul, så fuld kædekasse er et plus på de mindste modeller.

Bløde “sikkerhedshåndtag” yderst på styret beskytter også ved styrt og forhindrer hænderne i at glide af.

Endelig: refleks og lys er lovkrav i mørke. Mange børnecykler leveres med reflekser monteret – sørg for disse ikke fjernes.

Og væn dit barn til at køre med lys så snart det skumrer (blinklygter på hjelmen eller cyklen er en god idé, hvis der ikke er fastmonteret dynamolys).

Sikkerhed handler også om synlighed – især for drenge, der nogle gange gerne vil køre stærkt og teste grænser, er det vigtigt bilister og andre kan se dem.

Gear på børnecykler kan være et tveægget sværd: På den ene side gør gear det lettere at køre på bakker og i højere fart på flad vej; på den anden side tilføjer gear et ekstra lag af kompleksitet, der kan forvirre yngre børn.

For de mindste (2-5 år) anbefales det generelt at cyklen ikke har gear overhovedet. Små børn har rigeligt at gøre med at lære at balancere, træde pedalerne og bremse – at skulle skifte gear oveni kan være distraherende og unødvendigt, da de sjældent kører stærkt nok eller langt nok til at gear er påkrævet. Derfor ser vi også, at cykler op til 16″ næsten altid er én-gearede.

Når barnet når skolealderen (6-7 år), og får en 20″ cykel, introduceres typisk gear i form af fx 3 eller 7 udvendige gear. Dette giver barnet mulighed for at lære konceptet om lettere og tungere gear, og de fleste børn finder hurtigt ud af det med lidt øvelse – især hvis gearet betjenes via et drejegreb, der ofte er mest intuitivt for dem.

Indvendige gear (som 3 eller 7 Nexus gear) er også populære i Danmark, da de kræver minimal vedligeholdelse og kan skifte gear når cyklen holder stille (praktisk ved lyskryds).

Indvendige gearnav vejer dog lidt mere end udvendige og findes primært på city- og retrobørnecykler. Udvendige gear (derailleur) finder man mest på de sporty modeller; de er lette og effektive, men kæde og tandhjul kræver lidt pasning (rengøring og smøring) og kan gå af sporet ved hårde stød.

Et nyere fænomen er “automatgear” i navet, som vi så på PUKY LS-Pro 16 – det skifter selv gear ved en vis hastighed. Dette kan være smart for børn, så de slipper for at tænke over hvornår der skal skiftes. Ulempen er, at det sker uden varsel, så barnet skal vænne sig til at mærke et lille ryk når gear 2 sætter ind.

Som tommelfingerregel kan man sige: Fladt terræn og kort afstand = intet eller få gear; kuperet terræn eller lange ture = flere gear. Læg også mærke til gear-udvekslingen: Børnecykler er gearet lavere end voksencykler (dvs. lettere at træde) – og det er godt. Hvis du oplever, at dit barn må stå op og mase i pedalerne selv i laveste gear op ad bakke, så er gearingen måske for tung.

Heldigvis leveres de fleste juniorcykler med fornuftige gearspænd i dag. Giv barnet en rolig introduktion til gear: Forklar at man skal træde mens man skifter (for udvendige gears vedkommende), og lad dem prøve på en stille vej uden bakker først.

Mange børn vil hurtigt synes gear er seje, fordi det får dem til at køre hurtigere.

En vigtig ting mere: støttehjul og gear blander sig ikke godt. Hvis cyklen har gear, bør barnet være ovre støttehjulsfasen, da gear inviterer til højere fart hvor støttehjul kan være farlige (de vipper cyklen). Heldigvis er de to ting sjældent på samme cykelstørrelse – gear kommer når støttehjul ryger af.

Byggekvalitet betyder alt for en cykel, der skal kunne holde til børns til tider hårdhændede behandling. Børn bruger ofte cyklen som en del af legen: den kan blive smidt på jorden, kørt hen over kantsten, regnet på og måske endda hoppet med.

Derfor er holdbarhed en nøglefaktor i vores vurdering. Hvad skal man kigge efter? For det første stelmaterialet: Stål versus aluminium. Stål er meget solidt, men tungt og kan ruste. Aluminium er let, rustfri og stadig holdbart – derfor er størsteparten af kvalitetsbørnecykler i dag aluminium.

Svejsningerne på stellet skal se rene og pæne ud; grove, ujævne svejsninger kan indikere lavere forabejdning (dog er de fleste industrisvejsninger fine i dag).

Kig også på bevægelige dele: nav, krank og styrfitting. Godt lukkede lejer (forseglet cartridge bearings) er et plus, da de holder skidt ude og kører glat.

Dæk og slanger bør være af en vis kvalitet – brandnavne som Schwalbe, Kenda, Continental på dækket er et godt tegn.

Plastpedaler kan være okay for de mindste cykler, men til større børn foretrækkes pedaler med metalindlæg eller ru overflade, så foden står fast.

Sadlen skal være robust monteret; tjek at beslagene under sadlen er i stål og at sadelpinden ikke er af for tyndt materiale (den skal kunne tåle bump).

Holdbarhed handler også om, at cyklen kan justeres i takt med at barnet vokser, uden at noget går i stykker. Her er det vigtigt, at f.eks. sadelpind og styr kan justeres uden at gevind bliver slidt – dvs. løsningsskruer i ordentlig kvalitet. Overvej også holdbarheden af lakeringen: Børn sætter klistermærker på, ridser lakken med låse osv.

En pulverlakeret overflade (som mange kvalitetscykler har) vil generelt modstå ridser bedre og holde farven længere end en tynd sprøjtelak.

Et tip til at forlænge cyklens liv er jævnlig vedligehold: Smør kæden, spænd efter løse bolte, og opbevar cyklen tørt. Især vinterbrug kan tære på selv den bedste cykel – salt på vejene kan angribe metaldele, eger osv. Skyl cyklen kortvarigt med vand (og tør den) efter kørsel på saltede veje, så holder hjulene sig pæne og fri for rust.

En børnecykel af god kvalitet kan sagtens gå i arv gennem flere børn; mange danske familier sælger f.eks. deres brugte PUKY eller Winther videre efter et par år, hvor de stadig er i fin stand. Så selvom investeringen kan føles stor i starten, sparer man penge i det lange løb, hvis cyklen er bygget til at holde.

Som en sidste detalje: Reserverdele og service. Kendte mærker har ofte bedre adgang til reservedele (en bremseklods, et ekstra sæt støttehjul osv.) end no-name cykler. Det er værd at overveje – kan din lokale cykelhandler skaffe dele til cyklen, eller risikerer du at stå med en defekt speciel bremse, der ikke kan erstattes?

Valg af et velrenommeret mærke giver som regel sikkerhed for, at både kvaliteten er høj og at cyklen kan holdes i live med nye dæk, slanger og smådele undervejs.

For at dit barn bliver glad for at bruge cyklen, skal den ikke kun være sikker og holdbar, men også behagelig at køre på – og gerne se sej ud. Design spiller en rolle, især for drenge i den ældre ende af skalaen, som måske har en bestemt yndlingsfarve eller stil.

Heldigvis findes børnecykler i dag i et væld af designs: fra superhelte- og tegneserie-temaer for de mindste, til mere afdæmpede MTB-looks eller retro-stile for de større børn. Lad gerne barnet have en stemme i farvevalget; hvis barnet elsker sin cykels udseende, passer det også bedre på den og vil oftere tage den frem.

Når det er sagt, bør designmæssige “gimmicks” ikke kompromittere funktionaliteten. En komfortabel kørestilling er vigtigere end et smart stel med mærkelige former.

I forhold til komfort skal man lægge mærke til sadlen og styrets udformning. Børnesadler er ofte lidt bredere og blødere proportioneret til deres mindre bagdele – det er godt, men den må ikke være for blød (så synker barnet ned i den) eller for smal/hård (så gør det ondt på længere ture).

Nogle kvalitetsmærker laver anatomiske sadler til børn, som giver god støtte uden at trykke forkert. Styrer på børnecykler er typisk lidt højere for at give en mere opret holdning – det er fint for komforten og overskueligheden.

For de sporty drenge, der gerne vil ligge mere fremme, kan en justerbar frempind eller spacer-ringe til at sænke styret være en fordel.

Håndtagene skal være små nok til at barnet kan gribe helt om – mange producenter laver ergo-håndtag med endestop (så hånden ikke glider ud) og måske endda med sjove farver/mønstre for at gøre dem indbydende. Tænk også på pedalerne: Er de med gummi-overside for bedre greb? Sidder der reflekser i? Komfort er desuden at barnet nemt kan betjene alt: ringeklokken skal være lille og let at slå an, gearskifteren skal glide nemt uden stor kraft, og støttebenet – hvis der er – skal kunne klappes ud uden det kræver et spark af en voksen fod.

Endelig et lidt overset punkt: Vibrationsdæmpning. Børnecykler har sjældent affjedring (bortset fra nogle MTB-modeller), så dækkene og stellet står for at absorbere stød. Ballondæk (lidt tykkere dæk med lavere dæktryk) kan give en markant mere komfortabel tur på ujævnt underlag – fx Norden Oscar anvender denne strategi for komfort.

Så overvej hvilket underlag barnet mest kører på: Er det brosten og grusstier, kan lidt bredere dæk med lavere tryk være at foretrække frem for smalle “racerdæk”. Samlet set handler design og komfort om at gøre cyklen indbydende og rar at bruge.

Start med dit barns højde og skridtlængde. Børnecykler angives typisk i tommer (hjuldiameter), som relaterer til aldre: 12″ for 2-4 år, 16″ for 3-6 år, 20″ for 6-8 år osv. Mål barnets indvendige benlængde – sadlen skal kunne indstilles så fødderne netop rører jorden. Vælg hellere en cykel der passer nu, fremfor en der er “til at vokse i”, da en for stor cykel er svær at styre.

Grundlæggende er drenge- og pigecykler teknisk ens i hver størrelse. Forskellen ligger oftest i design og farvevalg. Drengecykler har typisk et mere sporty look eller “seje” farver, mens pigemodeller kan have kurv eller lavere indstigning. Men rent funktionelt kan en “pigecykel” fint bruges af en dreng og omvendt – det handler mest om, hvad barnet føler sig bedst tilpas med.

For små børn (under ca. 6 år) er fodbremse godt, da det er intuitivt – de træder bagud for at stoppe. Ideelt set har en begynder-cykel både fodbremse og en blød forhjuls-håndbremse, så barnet kan vænne sig til begge. Ældre børn (7 år og op) klarer sig fint med håndbremser på begge hjul og får faktisk kortere bremselængde ved korrekt brug. Sørg for, at bremsegrebene er tilpasset små hænder, og lær barnet gradvist at bruge forbremsen sammen med bagbremsen for sikrest opbremsning.

Det kommer an på barnets balanceerfaring. Mange børn lærer at cykle uden støttehjul ved først at bruge en løbecykel (balancecykel). Støttehjul kan give tryghed i starten på en pedalcykel, men de bør kun bruges i en kort overgang. De kan forsinke balancelæringen, da cyklen ikke hælder korrekt i sving. Hvis du bruger støttehjul, så hæv dem gradvist, så de kun griber ind, når cyklen er ved at vælte. Fjern dem så snart barnet kan holde balancen alene – ofte er det hurtigere end man tror.

Vægten varierer med størrelsen og udstyret: En 12″ cykel vejer ofte 6-8 kg, en 16″ omkring 8-10 kg, og en 20-24″ cykel kan veje 10-13 kg. Lavere vægt er generelt bedre, da børn har mindre muskelkraft. En let cykel er nemmere at starte, styre og manøvrere for barnet. Tunge cykler kan gøre barnet hurtigt træt og frustreret, især på bakker. Derfor ser man kvalitetsmærker bruge aluminium og minimalt udstyr for at spare vægt, mens billigere cykler af stål ofte er tungere. Kort sagt: jo lettere cyklen er, desto lettere er den at håndtere for dit barn.

Det afhænger af vækstspurter, men typisk kan en god børnecykel bruges i 2-3 år, før barnet vokser ind i næste størrelse. Tegn på at cyklen er blevet for lille: knæene kommer meget tæt på styret under kørsel, sadlen ikke kan hæves yderligere, eller barnet virker klemt. Det er vigtigt ikke at strække brugstiden for længe – en for lille cykel kan give et forkert tråd og dårlig komfort. Mange forældre skifter fra 12″ til 16″ omkring 4-5 års alderen, fra 16″ til 20″ ved 6-7 år, og videre til 24″ ved ca. 8-10 år. Lyt til dit barn; hvis det pludselig synes cyklen er “barnlig” eller ukomfortabel, kan det også være tid for en større model for at bevare cykelglæden.